Øg udbyttet og undgå afgifter med GPS-anlæg

Griseproducenter kan spare arbejdstid og få mere ud af deres marker med et nyt GPS-autostyringssystem, som er nemt at betjene og let kan flyttes rundt til forskellige maskiner.

Tryk på en knap, læn dig tilbage i førersædet og lad markarbejdet gå af sig selv med en præcision på 1-2 cm. Uanset om du sår, harver, pløjer, sprøjter eller høster. Sådan lyder den ultrakorte beskrivelse af arbejdet med GPS-autostyringsanlægget F100 Agroassist fra svenske Sveaverken.

- Det er noget nær genialt. Desuden er det til at komme til for penge og giver landmanden en fremtidssikring. For vi ved, at der fra regeringshold vil komme krav om at udnytte ressourcerne i marken bedst muligt. Det vil blive ledsaget af afgifter for spild, som man kan undgå med et GPS-styringsanlæg, siger Mikkel Mortensen, der som P. Lindberg-forhandler af udstyr til landbrug og folk på landet har prøvekørt F100 Agroassist.

Spalte 1 + img

Anlægget kan køre efter et RTK-satellitsignal, der giver stor nøjagtighed og gør det let at overholde kravene til præcisionslandbrug. Også selv om du kun har et mindre jordareal. Det gør F100 velegnet til griseproducenter, som vil have mere ud af deres marker.

Det gælder også producenter uden den store teknologiske indsigt eller interesse, siger Mikkel Mortensen:

- Efter min mening kan landmænd, der aldrig har brugt GPS i marken, men gerne vil have det lidt nemmere, montere det på en time eller to. Kortlægning af markerne sker ”pædagogisk” og trin for trin på systemets skærm. Skulle man få brug for hjælp, er der masser af Youtube-videoer med instruktioner. Brænder det på, også klokken 2 søndag nat, kan man ringe til en døgnåben telefon hos Sveaverket.

Passer til alle maskiner Autostyringsanlægget består af fem dele: En touchskærm med LED-baggrundsbelysning, et rat med inkorporeret ratmotor, et ledningsnet, en vinkelsektor samt en antenne, der kan installeres i din traktor eller mejetærsker, uanset om maskinerne er forberedt til GPS eller ej.

- Du kan nemt flytte hele systemet fra traktoren til mejetærskeren eller omvendt, så du kan nøjes med at købe ét anlæg, men få autostyring af flere maskiner. Men du kan også købe en hel pakke med fem dele og enkeltelementer, som kan sidde permanent i nogle maskiner. Så behøver du for eksempel kun at flytte rattet, når du skal bruge et andet køretøj. Hvad du beslutter dig for, er kun et spørgsmål om ambitioner og økonomi, siger Mikkel Mortensen.

3 + img

Han understreger, at at F100’s høje præcision reducerer spildet til noget nær nul.

- Du kan bruge de samme køre- og sprøjtespor år efter år. Den fuldautomatiske styring i anlægget sørger for, at maskinen drejer i forageren. Det er en funktion, som skal tilkøbes ved mange andre modeller, hvilket øger prisen. Desuden er F100 kompatibel med alle andre GPS-systemer. Så hvis du har brugt et andet anlæg, kan du lægge AB-linjer og andre gemte markdata i et USB-stik, flytte dem over i F100 og få faste sprøjtespor, forklarer Mikkel Mortensen.

Giver et potentiale Han påpeger, at et GPS-styringsanlæg kan øge udbyttet i marken, man ellers ville være gået glip af. Også i en mindre svineproduktion.

- Man mister noget af et potentielt udbytte ved at køre uden GPS. Det er synd. Hvor det tidligere kun var ”den store nabo” og maskinstationerne, som brugte GPS-styringsanlæg, er flere af dem nu kommet ned i en pris, hvor mindre landbrug også kan være med, lyder det fra Mikkel Mortensen.

Ud over RTK-signalet, der kræver abonnement, kan F100 Agroassist køre efter det gratis EGNOS, hvis præcision er begrænset til 20-25 cm.

10 fordele ved F100:

  • Nem brugerflade via touchskærm.
  • Gemmer marker, AB-linjer og alle dine redskaber.
  • Antenne med god rækkevidde.
  • Lydløs og friktionsfri ratmotor.
  • ISOBUS VC- og TC-styring, tildelingsfiler og sektionskontrol.
  • Vinkelsensor for høj præcision.
  • Automatisk vending i forager (U-turn).
  • Mulighed for gradueret tildeling.
  • Markkort kan flyttes via USB.
  • Understøtter RTK L5.