Rugemaskine til 12 æg, med æglyser

Vare nr. 9066846
 På lager

Levering 1-3 dage

Fuldautomatisk rugemaskine til 12 hønseæg med indbygget æglyser i toppen, så du kan tjekke om æggene udvikler sig som de skal undervejs i processen. Rugemaskinen vender selv æggene, og kan også bruges til andet end hønseæg: Der er plads til 9 andeæg, 4 gåseæg, 18 æg fra dværghøns eller 35 vagtelæg. Udrugning af kyllinger kræver omhyggelighed, men er ikke mere vanskeligt, end at de fleste sagtens kan gøre det, og gøre det med stor succes. Det kan hurtigt blive til et familieprojekt, hvor du kan involvere børnene i pasningen af æggene, fra maskinen startes op og til kyllingerne klækkes efter ca. 3 uger. 

De to vigtigste ting ved udrugning af æg, udover at æggene skal vendes (men det sørger rugemaskinen jo for), er en konstant temperatur og en passende og konstant luftfugtighed. Den første uge af udrugningen skal det midterste kar være fyldt med vand; i den anden uge skal de tre midterste kar være fyldt, og i den sidste uge, alle fem. Dette sikrer, at luftfugtigheden er som den skal være, for at du får sunde og raske kyllinger ud af dine indsamlede æg. Temperaturen bør være mellem 37,7° og 38° i rugeperioden, og bør sænkes en smule under udklækningen (37,2° til 37,5°). Det er vigtigt, at du tjekker rugemaskinen dagligt, og holder øje med at temperaturen er som den skal være, og efterfylder vand ved behov. Når du fylder vand i karrene, bør du gøre det så hurtigt som muligt, så både temperatur og luftfugtighed ikke falder drastisk.

Rugemaskinen skal stå på en plan overflade, f.eks. et træbord, og i et rum med stuetemperatur (20°-25°C), og ikke i direkte sollys. Vær omhyggelig med at udvælge hvilke æg, der skal i rugemaskinen: Jo bedre æg du vælger, desto større chance har du for at lykkes med udrugningen. Vælg æg fra sunde og raske fugle, æg af normal størrelse og form, og æg der ikke er for gamle - jo ældre ægget er, jo større risiko er der for at fostret ikke udvikler sig, og du må kassere ægget. Det kræver lidt øvelse at gennemlyse et æg for at tjekke, om det er befrugtet og udvikler sig som det skal, men med æglyseren i toppen af rugemaskinen kan du nemt lyse æggene igennem efter den første uge, og se om der dannet små blodårer i ægget, og om luftblæren udvikler sig korrekt.

Tre dage før forventet klækning skal æggene tages ud af æggeholderen og placeres på gitterbakken. Forsøg så vidt muligt at undgå at åbne for rugemaskinen, så luftfugtigheden forbliver stabil under klækningen. Det delvist transparente låg gør det nemt at se kyllingerne, og du kan fint holde øje med dem, uden at lette på låget. Når kyllingerne er helt tørre kan de tages ud af rugemaskinen og sættes under en varmelampe, f.eks. i en papkasse med strøelse eller avispapir i bunden.

Spænding: 230V
Strømforbrug: ≤40 W
Temperaturnøjagtighed: +/- 0,1°C
Mål: 32 x 21 x 12 cm

Relaterede varer

Lignende produkter

Anbefalet til dig