Forskellige medarbejdere i P.Lindberg

Vi tror på, at det rigtige hold gør hele forskellen!

P. Lindberg er et fællesskab der favner, med værdierne samarbejde, modighed og kommunikation.Vi motiveres af godt købmandskab og ved, at det kræver engagement, handlekraft og målrettethed.

Hos os får du mulighed for at præge din egen stilling og udvikle dig i takt med virksomheden. Du bliver en del af en fleksibel arbejdsplads, med kontinuerligt fokus på medarbejdertrivsel. Dine kompetencer kommer i spil, og du møder stor ekspertise, erfaring og en fri og ærlig omgangstone, blandt dine ca. 100 kollegaer. Derfor går du aldrig forgæves, hvis du søger viden, energi eller bare et godt grin.

Får du en god idé, er den altid velkommen, og den eneste risiko du løber er, at skulle føre ideen ud i livet med det samme. På den måde kommer du til en virksomhed med korte beslutningsprocesser.

Vi tror vi på, at forskellighed gør stærk. Så selvom vi erobrer verden i gummistøvler, er du velkommen, om du er til gummistøvler eller stiletter.

Hvordan ansøger jeg?

På grund af EU's generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) skal alle jobansøgninger, til ledige stillinger og uopfordrede, gå gennem systemet på vores hjemmeside. Vi gemmer eller besvarer ikke ansøgninger modtaget via e-mail, post eller ved personlig henvendelse.

Vær venligst opmærksom på, at undlade følsomme data i din ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.